Lundstens kælderprojekt

Udkørsel fra Coyote Siding, East Switch Coyote, 30 oktober 2005

Nogle siger at jeg købte en kælder med et hus ovenpå. Det kan ikke helt afvises, men jeg kiggede i det mindste på hele huset inden jeg købte det. Kælderen indeholder bl.a. et rum på 5,0x3,8 m, og der tager min modeljernbane form. Anlægget er i skala N, og efter amerikansk forbillede.

Hvorfor skala N, hvorfor amerikansk, hvorfor New Mexico, hvorfor...?

Sporplanen

Anlægskonceptet er "walk-around" anlæg, dvs. at sporene forløber i smalle og lange diorama-lignende scener, som afgrænses bagtil af en baggrundskulisse. Anlægstypen tillader "lokomotivførerne" at følge deres tog rundt på anlægget uden at skulle dukke sig under dele af anlægget. Samtidig betyder baggrundskulisserne at der er en slags skillevæg mellem de forskellige scener. Den synlige del af hovedstrækningen er ca. 28,5 m lang og kører aldrig gennem den samme scene to gange. Anlæggets har en fælles opstillingsbanegård for de to køreretninger.

Temaet er en, hovedsageligt, opdigtet del af den gamle Santa Fe hovedstrækning over Glorieta og Raton passene i det nordlige New Mexico. Sporplanen er vist ovenfor, med landskabet skitseret. Kun byen Lamy bliver modelleret ud fra et faktisk forbillede, resten skal blot genskabe atmosfæren fra New Mexico. Landskabet langs den nederste væg er inspireret af landskabet mellem Albuquerque og Lamy. Coyote har en del ligheder med Glorieta, og Tailor Canyon er inspireret af prototypens Shoemaker Canyon. Aztec (som tidligere hed Beanville) venter stadig på at jeg skal bestemme mig for en landskabstype. Højslette, som man finder den mellem Wagon Mound og Raton, er nok mest sandsynlig.

Anlæggets tidsperiode er sommeren 1995. Det var første gang jeg besøgte USA, og Santa Fe blev fra årsskiftet 1995/1996 sluttet sammen med Burlington Northern til Burlington Northern Santa Fe (BNSF). En tur med et østgående tungt godstog kunne foregå således:

På vej mod øst (hvilket geografisk set nærmest er nord på denne strækning) kommer toget ud på den synlige del af anlægget ved "B".  Strækningen styres prototypisk ved hjælp af radiotilladelser (såkaldt Track Warrant Control) og automatiske bloksignaler. P.t. er der dog kun signaler mellem Aztec og Lamy. Ved "B" er det indenfor "Yard Limits", hvilket groft sagt betyder at kørsel på eget ansvar og under gensidig hensyntagen. Til venstre ses en anden strækning, nemlig Aztec Western RailRoad. Aztec Western er en såkaldt "shortline", dvs. en selvstændig lille bane, som i dette tilfælde danner forbindelse til et industriområde 50 km væk.

Vi passerer starten på Aztec Siding (krydsningsspor) og Aztec Yard (rangerterræn), og kører langs rangerterrænet. Hvor den store kurve i østenden af Aztec starter ligger Aztecs kontor- og personalebygning (Yard Office), ved siden af det lille forsyningsanlæg. Toget standser her for at skifte personale. Der skal hjælpelokomotiver til for at kunne klare stigningen op mod Coyote, og de holder klar på nabosporet, ved siden af kontoret. Efter personaleskiftet trækker toget forbi forsyningsanlægget og rundt i kurven. Toget standser, og hjælperlokomotivernes rangist deler toget så hjælperne kan kobles ind ca. 2/3 nede i toget, gennem transversalen.

Efter at toget atter er samlet og bremseprøven er gennemført, får toget en radiotilladelse (en Track Warrant) til Lamy. Bloksignalet efter Aztecs sporskifter er grønt, og toget sætter igang.Strækningssporet, krydsningssporet og udtrækssporet løber sammen, og umiddelbart derefter begynder stigningen (3%) op mod Coyote. Toget snegler sig langsomt opad og ind i en lang venstrekurve. Midt i kurven krydses Tailor Road og Tailor Creek. Toget kører nu på en banedæmning, inden detatter krydser vejen og Tailor Creek. Efter at have fulgt klippevæggen et stykke vej drejer toget tilbage mod højre, forbi et hus og ud af Tailor Canyon. For enden af kurven starter Coyote krydsningsspor. Lidt efter skifter de 3% stigning til et fald på 2%, og snart glider toget ind i en højrekurve gennem den lille flække Coyote. Banen flader ud til 1,5% og ved den anden ende af krydsningssporet sætter toget farten ned for at hjælperne kan koble ud af toget og ind i krydsningssporet. Krydsningssporet ved Coyote er relativt kort, og bruges mest til lokalgodstog og til hjælperne. Efter at have samlet toget igen fortsættes over det relativt flade land mod Lamy.

På vejen mod Lamy over det høje ørkenplateau passeres en lille omlæsningsvirksomhed for ral (hvor tidligere Duolith Cement var placeret). Atter går det nedad i en blød højrekurve mod West Switch Lamy, med elbremsen hylende så toget kan standse inden sporskiftet og lukke sig selv ind i krydsningssporet (sporskifterne er alle håndbetjente, nogle af dem fjedersporskifter). På vej ind i krydsningssporet passeres til venstre sportrekanten der slutter Santa Fe Southern Railway's strækning til vores. Dernæst passeres stationsbygningen, der er stadig i brug for Amtraks daglige togpar. Toget standser i krydsningssporet og venter på Amtraks Southwest Chief mod Los Angeles. Amtraks tog krydser planmæssigt i nærheden af Lamy. I dag krydses ved Coyote, så godstoget bliver holdende en tid for at afvente det østgående SouthWest Chief og følge ham videre mod øst...

Anlæggets "tekniske data"

Status pr. februar 2012

Første køredag!